Friskbrygget kaffe, lunt brød og fortælling

Om ganske kort tid står jeg i Broholms smukke gule sal og fortæller for første gang. Nærmere bestemt klokken 11:00, den 12. oktober.

Smukke omgivelser, skøn mad. Dét vil jeg gerne opleve en søndag formiddag
Smukke omgivelser, skøn mad. Dét vil jeg gerne opleve en søndag formiddag

Måske er jeg heldig, at jeg har nået at smage lidt på de kulinariske herligheder, som slottes kok vil servere for de formiddagsfriske gæster. 
Hvordan lyder det med rillette af varmrøget laks, fynsk spegepælse med valnødder, gårdoste med syltede hyben og citrusnødder? Eller måske lidt skyr med honningristet müslie og frugtkompot? Med et glas friskpresset æblejuice til, så er den hjemme og en kop dampende varm the (her må te, gerne staves med h, for kopperne emmer af fortidens elegance).

Anne Dieu-le-Vuet var sejere end så mange andre, og hun kunne bruge både sværd og muskedonner.
Anne Dieu-le-Vuet var sejere end så mange andre, og så kunne hun bruge både sværd og muskedonner.

Fortællingen? Den handler ikke ret meget om mad, selvom mad på sin vis får stor betydning for hovedpersonens skæbne. Jeg vil ikke afsløre for meget, men fortællingen er baseret på en af Caribiens piratdronninger, den famøse Anne Dieu-le-Veut. Historiebøgerne nævner hende kun i en parentes, men det der står har givet min fantasi næring til at skabe en fortælling med saft og kraft, humor og flotte kampscener.

Vil du med, så gå ind på Oplevfyn.dk og køb din billet.

Prisen er 295 kroner og inkluderer brunch og fortælling. Den sædvanlige pris for brunchen alene er 275, så det er lidt af et scoop.

Vil du vide mere om brunchen og Broholm Gods, så kan du læse mere på
broholm.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk