Undervisningen foregår i mindre hold med maksimalt 12 deltagere. De små hold gør det muligt, at have fokus på den enkelte formidler, så vi kan nå ind til deres personlige stil og styrker. Samtidig får alle kursister tid til i praksis at prøve fortælleredskaberne af og få personlig feedback.
Et overordnet introduktionskursus til mundtlig storytelling og formidling kan dog ske til en større gruppe. Her får deltagerne mulighed for at snuse til styrkerne ved den mundtlige storytelling og bliver bekendt med de grundliggende metoder.
Tidsmæssigt kan en introduktion til storytelling og mundtlig formidling vare fra halvanden time til tre timer.
For en mere grundig indføring i fortællingens metoder vil jeg foreslå, at vi laver et forløb, der tager hensyn til jeres specifikke behov og formidlernes grundlæggende niveau.
Prisen afhænger af kursets varighed og deltagerantal.
Jeg har skabt undervisningsforløb for bl.a. Øhavsmuseet, Kalundborg Havn, Dansk Døvblinde Forening, The Bell School (Cambridge), Svendborg Museum, Grundtvigs Forum samt for elever på diverse gymnasier og højskoler landet over.
Vil du gerne selv blive en bedre fortæller, holder jeg også en til en sessioner, hvor vi går i dybden med netop din fortælling.
Jeg arbejder fuld tid med historiefortælling og er uddannet Cand. mag i International Virksomhedskommunikation fra SDU, med speciale i Storytelling. Jeg har en fortid som kommunikationskonsulent, hvor jeg blandt andet vejledte og rådgav ledere, der skulle tale for forsamlinger og pressen. Jeg arbejder også med formidling af Danmarks herligheder til rejsejournalister og tourbookere. Så i mig har I en underviser, der kan koble netop jeres fagområde til målgruppens interesser, så formidlingen og undervisningen bliver levende og nærværende.