Den 28. januar skal jeg i studiet nok en gang for at indspille en af mine historier på video til DigitalStoryteller.dk.
Fortællingen eksisterer godt nok ikke endnu, men jeg ved at den handler om en kvindelig sørøverdronning. Jeg håber, den også kommer til at handle lidt om mod, kærlighed og en lille smule om guddommelig indgriben til søs. Men jeg ved det jo ikke.
Inspirationen skal jeg finde i de virkelige kvindelige pirater, der hærgede handelsskibene i Caribien. Vi taler om pirateri af den romantiske slags, den slags pirateri som virker fængslende og helt tilgiveligt, ja, vel næsten lovligt. De var vel egentlig også lovlige i deres beskæftigelse set fra det lands synspunkt, der havde udstedt deres kaperbrev.
Der er 10 dage tilbage til at skabe fortællingen, til at få inspirationen til at dale ned fra himlen, og få min muse til at puste mig venligt og blidt i nakken. Findes guddommelig inspiration? Eller handler det om disciplin? Jeg tror, den guddommelige inspiration indfinder sig, når man er begyndt at arbejde på sagen.
Derfor starter jeg i aften med at gøde min mentale jord med
lidt velkendt romantik. Jane Austins “Stolthed og Fordom” i BBCs legendariske indspilning fra 1995. Den bliver jeg aldrig træt af. Aldrig. Heller ikke selvom der ikke er så meget som ét ordentligt kys i den. Selvom den fysisk mest interessante scene, den hvor Mr. Darcy hopper i søen, slet ikke findesi bogen, ja, så er det inspiration til en langt mere slagkraftig og saftig sørøverfortælling.
Det er godt nok på engelsk, men her kan du se den fortælling jeg indspillede i November under den første storm.
