Sidste dag som underviser på landets gymnasier, i hvert fald for denne gang.
I løbet af de sidste to uger har jeg været så privilegeret at give historiefortælling videre til unge på ni af landets gymnasier.

Et job der faldt ned i min sommerhat via en en kollega og Operation Dagsværk. 

En workshop på tre timer og 30 minutter. Fra fire dedikerede studerende, til 32 unge der ikke havde noget valg. Fra total tjekkede gymnasier med det nyeste udstyr til steder med kridt og gammeldags tavle.
Én ting havde alle steder tilfælles, skønne, smukke unge mennesker med historier fra deres eget liv, der brænder sig fast i hukommelsen. Fra pigen, der blev kæreste med en lygtepæl til den drengen, der havde oplevet forskellen mellem rig og fattig i Afrika.

I dag er så den sidste workshop på Københavns Åbne Gymnasium. Jeg glæder mig. Glæder mig til at høre deres historier, til at vise dem vejen ind i fortællerens værksted, hvor man kan skabe magi mellem sig selv og dem, der lytter. Hvor man kan vælge sin egen rolle, huske sit liv, zoome ind på detaljerne og holde ens kære i live, selv når de ikke er her mere. 
Det har været en bevægende rejse for mig, og jeg håber, at bare lidt af min begejstring og taknemmelighed har sat spor hos dem. At de kan vælge med hjertet, at de selv kan se hvor smukke, seje og modige de er.
Tak til min assistent Camilla for nogle gode, givende dage, og til Jette, der sagde ja til at være med på mit hold, et par dage. Og til Aske for at tænke på mig.

Nu er jeg kommet over Storebælt. Lyset er mere skarpt og gyldent end egentlig himmelsk nu. Manden over for trækker gardinet ned, og lukker solen halvt ude. Jeg tænker tilbage på Torsdag aften på Besttellers. “Kvinden, der samlede på tegn” fik præmiere i rampelyset, der blændede mig og gemte publikum i mørket. De små fyrfadslys i kulørte glas, gav en idé om hvor folk sad, og gav mulighed for at skabe illusion om øjnkontakt. Det til trods kom Sølvvigs historie til live. Jeg mærkede roen sænke sig og historien flyde ud af mig af sig selv, billede for billede.

Jeg er sulten, nu. Og tørstig. Og lidt øm i ryggen. Og jeg glæder mig til i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *