Så er det lige om lidt, mere præcist klokken 11.28 at den pink citybus kører fra Klingenberg i Odense med mig inden i. Fordi det er H.C. Andersen fødselsdag i dag er der fortællinger i tre af citybusserne. Jeg tænker, min bus må være horror-bussen.

Jeg kan godt lide at tage fat i nogle af de eventyr som er mindre kendte, men som er mindst lige så gode som de berømte. På den måde kan folk opdage andre sider af vores nationaldigters værk.
Derfor har jeg valgt at fortolke “Rosenalfen” og “Den Onde Fyrste”. Den første lyder jo vældig romantisk og eventyrlig, men den handler om et brutalt mord. Den anden rækker ud i fremtiden og beskriver jægerfly med maskinpistoler, og krigens grusomhed.
For hver gang jeg øver dem igennem, går deres gru mere og mere op for mig.
H.C. Andersen var så meget mere end blot en hyggelig eventyrdigter.

Da det er de samme to eventyr i to timer, kan det være at jeg bliver så ked af al den elendighed, at jeg tager et af de mere humoristiske eventyr ind som mental pause for mig selv og buschaufføren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *