Virkelighed og fiktion

Und dig selv en god fortælling og et sjældent nærver

Læn dig tilbage og tag på rejse i tid og sted.

I Marias mundtlige fortællinger, oplever og sanser du historien, som om du var der selv.
Fiktive og historiske personer kommer til live og fortællingerne tilføjer nye dimensioner til din forståelse af livet.

Hvor og til hvem

Maria fortæller for alle over 7 år.
På dansk, engelsk, tysk, italiensk eller spansk. 

Hun fortæller alle steder. 
I private hjem, i foreninger, i byens rum, på skoler, biblioteker, festivaler, teatre, caféer. 
Faktisk fortæller hun lige dér, hvor du gerne vil høre en god historie. Så nemt er det.

FEM SPROG
Fortællingen kan foregå på dansk, engelsk, tysk, italiensk eller spansk.

Eksempler på fortællinger …

Forbindelsen til Clara

“Jeg kan ikke leve med løgnen længere.” Han læste ordene flere gange. Clara var forsvundet, og det korte brev var al forklaring han havde fået. Men hvilken løgn talte hun om? Hvilken løgn kunne være så stor, at hun ikke kunne dele den med ham, hendes mand og bedste ven?

Forestillingen sætter spørgsmålstegn ved identitetens byggeklodser og kærlighedens grænser.

Forestillingen er skabt af fortæller Maria Junghans og sat i musik af blokfljøtesolist Monica Schmidt Andersen.

Varighed: 60 minutter

 

Ræk mig din hånd

En fortælling om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen og hendes mand komponisten Carl Nielsen. De lever spændt ud mellem kunsten og kærligheden. Han bliver alene tilbage med børnene, mens hun rejser bort i måneder for at udføre sin kunst til perfektion. Hun vil ikke opgive sin kunst, han vil ikke opgive hende.

Varighed: 90 minutter

 

For frihed og lighed

En fortælling om tre generationers syn på og erfaringer med kampen for kvinders rettigheder i samfundet og i hjemmet. Fra Eva der kæmper for valgretten i 1915 til hendes datter, der er den perfekte husmoder, til Evas oldebarn, der opdager at kampen for ligestilling ikke er ovre endnu.

Humoristisk, tankevækkende og debatskabende.

60 minutter

 

Tangoens rytme

Tangoens rytme er en historie baseret på Carlos Gardels liv. Han er den bedst sælgende latinamerikanske kunstner til dato og ophavsmand til tangomusikken, som vi kender den i dag. Latin Amerikas svar på Elvis.

Historien tager os med fra Toulouse, hvor Carlos bliver undfanget under karnevallets tøjleløse festivitas, til den pulserende storby Buenos Aires, hvor han vokser op, og giver den måske sande historie om, hvorfor han gav tangomusikken stemme og for altid ændrede den fra at være glad og let, til at være længselsfuld og melankolsk.

En historie om længsel, jagt og inspiration.

30 minutter.

 

Frihed i Oprørets Tid

Dette er historien om en Manuela Sáenz. I 1820ʼerne gik hun imod samfundets normer for at kæmpe for drømmen om et frit Spansk Amerika. Med mod, indsigt og passion satte hun alt ind for at løsrive kontinentet fra kolonimagten.

Baseret på virkelige begivenheder, er dette en historie, der sætter sig i hukommelsen, mættet af erotik, sanselighed, og vilje til kamp.

70 minutter

Dertil et utal af kortere fortællinger, der varer alt fra 3 til 20 minutter.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk