Kunstprojekter

Maria Junghans bruger mange forskellige materialer og metoder, når hun skaber installationer og kunstværker, der formidler historier. Ofte inddrages beskueren i værket.

Savn__brand_website-550x376Senest har hun skabt udstillingen “Savn & brand” i samarbejde med museumsinspektør Mette Broch Jacobsen fra Arresten i Fåborg, der en del af Øhavsmusset. Udstillingen er en helt ny måde at formidle en historie på. Der er ingen forklarende tekster, eller spil på iPads, derimod levendegøres fortællingen gennem rummene og den besøgendes egen nysgerrighed.

Den 24. marts 2017 modtog hun sammen med Øhavsmuseets Mette Broch Jacobsen Historiske Dages fornyelsespris for udstillingen Savn & brand i Arresten i Fåborg. Udstillingen var også nomineret til Den Fynske Kulturpris 2017.
Du kan se en del af processen i denne timelaps

“Forundringsrummet” skabte Maria Junghans i samarbejde med kunstner Gitte Skovmand for Vollsmose Kulturhus. Rummet blev besøgt af børn i alderen 4-7 år, der fik en af H.C Andersens historier fortalt i rummets hyggelige og magiske mørke.


The Creation of: A Place of Wonder from Maria Junghans on Vimeo.

BÆNKEN – et sted at dele historier
Fra Gade til By og Odense Kommune støttede skabelsen af denne installation, hvor byens borgere og gæster kunne skrive deres historie i et af bybænkens vinduer. Disse små historier blev til fortællinger, der blev fortalt af Maria Junghans med bænken som den intime og på samme tid fuldt offentlige scene i byens rum.