H.C. Andersen Trail

Tag på tur med 1800’tallets mest nyskabende forfatter, digteren H.C. Andersen, og oplev fem af de steder på Fyn, der inspirerede ham til eventyr og romaner. Nyskabende og unikke fortælleoplevelser binder eventyr og fakta sammen med kreativ udfoldelse og gastronomisk fornøjelse.  Fire fynske herregårde og ét borgerhjem danner rammerne om hver deres fortælling i H.C. Andersens Hjulspor.

Se videoen, hvor fortællerne Maria Junghans og Kari Brich give en smagsprøve på oplevelserne.

 

Sanderum Gård – “HCA og naturens magi”

Foto: Susanne Vind

Træd ind i eventyret om Tommelise i den romantiske have, hvor fortællingen spejler sig i åen. Den
faglige formidling tager sit udgangspunkt i dagbogsoptegnelser, hvor H. C. Andersen nævner sin evige kritiker Molbech.
H. C. Andersen var interesseret i botanik, som gæst kan I gøre kunsten efter, når I skaber et minde med pressede blomster og planter.
Smagsoplevelsen består enten af en picnic eller eftermiddagste med kage, efter jeres ønske.

Egeskov Slot – “HCA og haven”

Eventyret venter i Egeskovs have

Forstå gartneres rolle for en haves udvikling gennem ét af H. C. Andersens mindre kendte eventyr Gartneren og Herskabet. Den faglige formidling tager sit udgangspunkt i eventyret Hønse Grethes familie, hvor Egeskovs grundlægger Hr. Brockenhuus nævnes.
Haven indbyder til leg, derfor bliver I en del af et tableau vivant over Klods Hans. Tableau vivant var en yndet selskabsleg på H. C. Andersens tid.
Smagsoplevelsen består enten af en picnic eller eftermiddagskaffe med kage, efter jeres ønske.

Nyd vinsmagning og gastronomi som digteren

Broholm – “HCA og maden”
Fortællingen om Svinedrengen viser os, hvordan H. C. Andersen brugte maden og sanseligheden i sine eventyr. Som eventyrdigteren der nød “hele otte viine” på et af sine herregårdsbesøg, får I lejlighed til at smage lige så mange forskellige vine under kyndig vejledning af slottets somelier.
Den faglige formidling tager sit udgangspunkt i romanen O.T., der forgår blandt andet på Broholm.
Smagsoplevelsen vil være en middag inspireret af en menu fra H. C. Andersens tid.

Relateret billede

Naturens dramatik inspirerer i tepavillionen

Valdemars Slot – “HCA og havet”

I slottets smukke omgivelser fortælles eventyret Den lille havfrue, mens havets bølger slår op på stranden lige udenfor.
Den faglige formidling tager sit afsæt i H. C. Andersens roman Kun en spillemand, som blandt andet foregår på Tåsinge og i Svendborg.
H. C. Andersen var også kendt for sine færdigheder med papir og saks, og I får selv mulighed for at skabe jeres eget papirklip.
Smagsoplevelsen er tevand og hjemmebagte boller som på Andersens tid eller frokost, efter jeres ønske.

Den Voigtske Gård – “HCA og kærligheden”

Billedresultat for Riborg voigt

Riborg Voigt var hans første kærlighed

H. C. Andersen mødte sin første kærlighed i Fåborg. Mødet inspirerede ham til at skrive eventyret Hyrdinden og skorstensfejeren, som I får fortalt i museet Den Gamle Gård.
Den faglige formidling tager udgangspunkt i Levnedsbogen og historien om H. C. Andersens kærlighed til pigen med de smukke, brune øjne: Riborg Voigt.
På H. C. Andersens tid var forstandsøvelser populære blandt byens borgerskab, nu får I chancen for at teste jeres viden om eventyrdigteren.
Smagsoplevelsen er varm chokolade, te og petit four, som til et rigtigt teselskab.

Oplevelserne er skabt i samarbejde med H.C. Andersen centret – SDU, med støtte fra Region Syddanmark.
Download app’en og læs mere om H.C. Andersens Hjulspor her